top of page

 Nicklas arbejder for guldet - kil@lokalavisen.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

44 fag dyster om DM i Skills -

Nicklas Hansen fra Frederiksværk er i lære som anlægsstruktør, han går efter DM-guldet i sit fag

19-årige anlægsstruktør Nicklas Hansen, som bor i Frederiksværk, er så dygtig til sit fag, at han nu skal kæmpe om titlen som danmarksmester.

 

DM i Skills er danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser og løber af stablen i Gigantium i Aalborg den 23.-25. januar.

Nicklas er ved at uddanne sig som anlægsstruktør på Københavns Tekniske Skole (KTS), og har i ugerne op til DM fået fri fra sin læreplads hos kts-entreprise A/S for at træne intensivt på skolen i Glostrup. Og der knokles på livet løs sammen med makkeren Niels:

"Dygtighed, koordination og præcision." Det er vejen til guldet, hvis man spørger Nicklas. Han har (sammen med Niels) 20 timer til at løse den i forvejen kendte opgave.

"Den er væsentligt sværere end fx en svendeprøve," vurderer Nicklas.

"Men vi tager jo ikke til Aalborg for at blive nr. 2".

I Aalborg vil de møde tre andre teams, der skal besejres, inden guldmedaljen kommer i hus.

"Det er hårdt arbejde, men også super fedt at få lov at prøve sig selv og sine faglige grænser af. Det er jo ren specialtræning, og det er klart, at det giver en rar anerkendelse ude hos mester. En guldmedalje kan jo åbne for mange gode muligheder i fremtiden", fortæller Nicklas, der afslutter sin uddannelse med svendeprøve til marts og planlægger at blive fastansat hos sin læremester.

I alt deltager 260 unge fra 44 forskellige fag ved det store DM i Skills, der afholdes for fjerde år i træk.

 

 

Fakta

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger er beslægtede erhvervsuddannelser (EUD), som alle varer 3 år og 5-11 måneder.

Anlægs- og bygningsstruktøren lærer at bygge veje, bygninger og broer. Brolæggeren lærer at lægge fliser og brosten på fortov, i gågader, på pladser m.v.

En vigtig del af arbejdet er at vide, hvilke materialer du skal anvende. Du arbejder meget i beton og granit. Arbejdet er fysisk krævende.

Du lærer at udføre et arbejde, som både er sikkert og holdbart for vind og vejr. Du kan arbejde som ansat hos kommunen eller private byggefirmaer.

Kilde: UddannelsesGuiden www.ug.dk

Entreprenør & Aut. kloakmster
_DSC4768b_edited.jpg
bottom of page